Om mig

Her er lidt om personen Lars Bo Nielsen.

Jeg er som person positiv, engageret og lydhør. For mig skal det være sjovt at gå på arbejde og det bliver det nemmest, hvis man trives i de omgivelser man arbejder i. Disse rammer kan man selv være med til at påvirke med et åbent sind, hvor man lytter til hinanden og giver det bedste man har. Folk er forskellig med forskellige baggrunde og det skal man respekterer og bruge hinandens forskellige styrker til at løfte i samlet flok.

Jeg bliver aldrig stresset i hektiske stunder og formår at bevare både overblikket og nærvær. Min regnskabsmæssige baggrund gør at jeg altid har styr på detaljen samtidig med at jeg qua min Controller baggrund, formår at have det totale overblik og se helheden i den enkelte case jeg arbejder på.

Budgetter, prognoser, driftsopfølgning, økonomiske analyser og ledelsesrapportering har været en del af mit arbejde i de jobs jeg har haft de seneste 15 år og jeg har derigennem udviklet en god evne til at gå ind i den enkelte virksomhed og sætte mig hurtigt ind i hvorledes man arbejder i hverdagen og hvor der eventuelt kunne være behov for tiltag både på den korte og den lange bane.

Jeg er yderst velbevandret i Excel. Nøgleordene er Indeks/Match, XLOOKUP, Array Formler, Datavalidering, avanceret opslag og VBA.
Power Bi og Power Query har også min interesse og jeg benytter det så ofte det giver mening ift optimering.
Jeg har ligeledes en bred erfaring med diverse ERP programmer herunder Navision Financials og AX2009 og AX2012 og arbejder for tiden som superbruger i D365.

Jeg har bred erfaring med at arbejde på tværs af organisationer og har derigennem været vant til, at kommunikerer med folk, der ikke nødvendigvis har økonomisk indsigt på niveau med folk i økonomiafdelinger. Så at have en konstruktiv og positiv fremtræden er noget jeg ofte har benyttet mig af. Jeg har også udarbejdet ledelsesrapportering med input fra bogholder, så jeg har erfaring med kommunikation vertikalt or horisontalt  i en organisation.

Jeg trives både med samarbejde horisontalt i organisationen og med kommunikation vertikalt i organisation. Det vigtigste for mig er engagement og entusiasme for det man laver uanset, hvilket niveau man befinder sig på i organisationen og at man har forståelse for, at folk i en organisation har forskellig baggrund og forskellig holdninger. Derigennem er alle lydhør overfor hinanden og arbejder aktivt for at få det optimale ud af situationen man er i.